← Journalsystem

Journalsystem til opholdssteder

Saml den pædagogiske indsats og hverdagens skole, aftaler og familie i én journal. Skab overblik for medarbejderne og sammenhæng i dokumentationen.

Opret gratis demo

Gratis og uforpligtende · Ingen betalingsoplysninger

Hvad dokumentationen på et opholdssted skal kunne

Et opholdssted dokumenterer to ting på én gang: den pædagogiske indsats, og den helt almindelige hverdag med skole, aftaler og familie. Og det gør det under tættere tilsyn end de fleste andre tilbud. Et journalsystem til opholdssteder skal derfor først og fremmest gøre det let at være fuldstændig — det er sjældent kvaliteten af det enkelte notat, der udløser et påbud, men huller i dokumentationen.

Herunder står, hvad dokumentationen skal kunne, hvor den typisk svigter, og hvad der er værd at spørge om, inden I vælger.

  • Pædagogisk dokumentation der hænger sammen med målene

    Det, I gør i hverdagen, skal kunne kobles til det, der står i planen — ellers kan indsatsen ikke vises.

  • Hverdagen omkring den unge

    Skole, fritid, aftaler og kontakt med familie hører med til dokumentationen af et anbringelsesforløb.

  • Registrering af magtanvendelse

    Struktureret, med det samme, og til at finde igen. Det er et af de områder, tilsynet ser nøje på.

  • Fuldstændighed frem for funktioner

    Kan systemet vise, at der er skrevet i hele perioden, er halvdelen af et tilsyn besvaret på forhånd.

  • Sporbarhed på hvem der skrev hvad

    Med mange medarbejdere og vikarer omkring den samme unge skal det kunne ses, hvem der har dokumenteret og set hvad.

  • Adgang der er snæver nok

    Oplysninger om en anbragt ung må kun være tilgængelige for dem, der har brug for dem.

Tre steder det typisk går galt

  • Dokumentationen samles op før tilsynet. Så bliver den skrevet bagudrettet, og det kan ses. Et system, der gør den løbende registrering hurtig, er den eneste holdbare løsning.

  • Skole og familie står uden for journalen. Så mangler halvdelen af den unges hverdag i den dokumentation, kommunen læser.

  • Ingen ved, hvad der mangler. Uden et overblik over, hvor der ikke er skrevet, opdager man først hullerne, når nogen udefra leder efter dem.

Sådan ser det ud i Validi

Journal, handleplaner, medicin og værelsesoverblik ligger samme sted, og alt hvad der skrives, bærer versionshistorik med hvem og hvornår. Fordi vagtplan og fremmøde er i samme system, kan dokumentationen kobles til, hvem der faktisk var på arbejde. AI'en kan skrive udkast ud fra den unges egne data — men den vurderer ikke og afgør ikke; det gør fagpersonen, og det markeres.

Er I underlagt kommunale krav til dokumentation og dataudveksling, gennemgår vi dem i KKR-krav til journalsystemer.

Fra indskrivning til fælles status

  1. Saml bestilling, aftaler og relevante kontaktpersoner ved indskrivning. Afklar hvem der må se og modtage hvilke oplysninger.
  2. Oversæt målene til handlinger i hverdagen og notér indsatsen tæt på hændelsen.
  3. Giv næste vagt overblik over ændringer og udestående aftaler, med en tydelig ansvarlig for opfølgningen.
  4. Forbered status med udgangspunkt i mål og dokumenterede forløb. Medtag borgerens perspektiv og aftaler om næste skridt.

Krav og ansvar i dokumentationen

Kravene afhænger blandt andet af alder, bevilling og tilbudstype. Afklar lovgrundlag og kommunens bestilling før opsætning; en generel skabelon dækker ikke automatisk alle krav. Hvis I udfører sundhedsfaglige opgaver, gælder de relevante journalføringsregler.

Aftal dataansvar og databehandling, rettigheder og videregivelse. Adgang for vikarer og samarbejdspartnere skal følge deres opgaver.

Fra observation til mål i handleplanen

Et mål skal kunne bruges i hverdagen. Validi kan foreslå delmål, som medarbejderen tager stilling til, retter og godkender. AI-assisteret indhold markeres og indgår i versionshistorikken. AI’en træffer ingen beslutninger om borgeren.

Billedet i fuld størrelse

Rul i billedet for at se alle detaljer.

Validis danske visning af forslag til delmål om døgnrytme, morgenrutine og refleksion
Skærmbillede fra Validi: forslag til delmål i en handleplan. Teksten viser generelle eksempler; de konkrete mål skal tilpasses og godkendes af fagpersonen.

Pris og det, der følger med

Delt drift har en fast pris pr. klinik og pr. medarbejder. Regn både abonnement og jeres forventede forbrug med i budgettet.

Delt drift

199 kr./md. pr. klinik

+ 96 kr. pr. medarbejder/md.

Ekskl. moms. SMS, CPR-opslag, tale-til-tekst og AI afregnes efter forbrug. Et klinik-mobilnummer har en særskilt månedspris. Se alle satser i prislisten.

  • Alt i Validi, ubegrænsede borgere
  • Vagtplan inkl. lovpligtig tidsregistrering
  • HR med MUS og APV
  • Værelser til døgn- og botilbud
  • Fri, fuld eksport — altid
  • Ingen binding
  • Dansk support
Se alle priser og forbrugssatser →

Har I brug for en dedikeret server, som Indee ApS drifter og vedligeholder? Se Enterprise med offentlige etablerings- og driftspriser.

Et systemskift i fire trin

  1. Afgræns det, der skal med

    Lav en liste over journaler, bilag, planer og historik. Afklar opbevaring, adgang og behovet for fortsat opslag i det gamle system.

  2. Kontrollér et prøveudtræk

    Aftal eksportformatet med den nuværende leverandør. Kontrollér sammenhæng mellem borgere, notater, datoer og bilag, før I fastlægger omfanget.

  3. Afprøv jeres arbejdsdag

    Gennemgå et fiktivt forløb med medarbejdere fra relevante faggrupper. Kontrollér rettigheder, rettelser, rapporter og eksport; aftal oplæring og ansvar.

  4. Godkend overgangen

    Aftal slutudtræk, overgangsdato og en plan, hvis noget forsinkes. Kontrollér datamængder og udvalgte forløb, og få en ansvarlig til at godkende resultatet.

Migreringens omfang og økonomi aftales før start. Enterprise-pakkerne inkluderer migrering som beskrevet i prislisten; fast pris forudsætter data i aftalt eksportformat. Afvigelser prissættes på forhånd. Læs også om systemskift og eksport.

Prøv arbejdsgangene i din egen demoklinik

Vælg kliniktype, og gå på opdagelse i journaler, medicin, vagtplan og HR med fiktive borgere og medarbejdere. Prøv arbejdsgangene, før I beslutter jer.

Opret gratis demo

Gratis og uforpligtende · Ingen betalingsoplysninger

Ofte stillede spørgsmål om journalsystem til opholdssteder

Hvad kigger socialtilsynet efter i dokumentationen?
Kort sagt: at indsatsen er beskrevet, at der er fulgt op, og at der ikke er huller i perioden. Tilsynet interesserer sig ikke for, hvilket system I bruger — men systemet afgør, hvor let det er at vise det hele frem uden at lede.
Kan vi se, hvor der mangler dokumentation?
Det bør I kunne. Bed om at se, hvordan systemet viser en periode uden notater på en ung — det er den funktion, der gør forskellen mellem at opdage et hul selv og at få det påpeget udefra.
Hvordan håndteres oplysninger om søskende og familie?
Oplysninger om andre end den unge selv skal kunne dokumenteres, hvor de hører til, og være omfattet af den samme adgangsstyring. Spørg konkret ind til, hvordan systemet afgrænser det — det er et sted, hvor generisk software ofte er for løs.

Kravene til dokumentation er ikke ens på tværs af socialområdet. Fire tilbudstyper, og hvad der typisk adskiller dem:

Socialfagligt journalsystem til socialområdet →